Findkontor.dk

Find ledige kontorer i hele Danmark. Skabt af Lokaleportalen.dk

Kontorlejemål til leje i Helsingør

34 m2 kontor, kontorfællesskab i Helsingør til leje

Vil du være en del af noget større?

Vil du være en del af noget større? Er du på jagt efter det helt rigtige kontor til din egen, lille? Og med en beliggenhed, så det er en fornøjelse for dine kunder og gæster at komme på besøg? Så slå et smut forbi kontorfællesskabet i ■■Hovedvagtsstræde■■ i Helsingør og se, hvor godt det kan blive. Her har du det hele lige om gadehjørnet; tog til tiden fra Stationen og færger, der krydser Øresund i pendulfart. Kun et kort stenkast fra dit nye kontor, finder du også byens hyggelige stræder med toppede brosten – helt blottet for trafikpropper. Måske er dine kunder blandt de erhvervsdrivende her? Kom forbi og mærk stemningen på gader og stræder i den historiske by. Træd indenfor på 1. sal i kontorfællesskabet i ■■Hovedvagtsstræde■■ 2A. Det byder på 249 lyse, lækre og nyistandsatte kvadratmeter med plads til, at både du og fem andre spirende virksomheder kan drive jeres forretning og udvikle nye forretningsideer her. I får hvert jeres kontor med plads til mellem en og tre kontorpladser. På etagen findes desuden et sofaarrangement i det hyggeligste hjørne, to fælles toiletter og et fint tekøkken med plads til at brygge og hygge - eller nappe en let frokost på de høje barstole. Hele kontoret har flotte plankegulve, rene linjer og en inspirerende indretning, der lægger op til virkelyst og networking. Kom forbi, se nærmere på stedet og mød de andre virksomheder - I er velkomne til at falde i snak undervejs. Vi glæder os til at byde jer velkommen i jeres nye kontor.